Billetter til fodbold i England, Spanien eller Tyskland

Har du lyst til en uforglemmelig fodboldoplevelse på en af Europas store stadions? Så har du her muligheden for at finde billetter til storkampe og følge din favoritklub på nærmeste hold. Læs mere »

Hvem vinder VM i Brasilien?

Vi giver vores bud på vinderen, topscoreren og meget mere på denne side. Tjek vores spilforslag og de gode VM odds. Læs mere »

 

FIFA skandalen – Få det fulde overblik

FIFA skandalen er næppe gået din næse forbi som fodboldfan, men det kan alligevel være svært at overskue hvad der er op og ned. Vi har derfor valgt at give dig et kronologisk tidslinje overblik over de mest centrale hændelser.

Få et bedre indblik i FIFA skandalen via denne artikel og hvem der er impliceret af ledende skikkelser. Der er ingen tvivl om der blæser nye vinde over Det Internationale Fodboldforbund, men det helt store spørgsmål er hvilke konsekvenser det får samlet set.

Og om vi kan forvente at flere skeletter vælter ud af skabet, for det lader der til at være god sandsynlighed for. Læs meget mere om FIFA-skandalen her.

Tidslinje overblik over FIFA skandalen

27. maj 2015 – Schweizisk politi anholder FIFA medlemmer

I maj 2015 stormede det schweiziske politi et hotel i Zürich, hvor flere ledende medlemmer befandt sig op til præsidentvalget. Der sker her flere anholdelser, herunder daværende Vicepræsidenter Jeffrey Webb og Eugenio Figuerede. Årsagen til anholdelserne skulle være anklager om bestikkelse på op til 150 mio. dollars!

29. maj 2015- Sepp Blatter genvalgt som præsident

Ganske som forventet bliver Sepp Blatter genvalgt som præsident for FIFA.

2. juni 2015 – Sepp Blatter trækker sig tilbage

Efter anholdelserne i maj har der været meget tumult og negativ omtale af FIFA i medierne. Der er ingen tvivl om at Sepp Blatter har kunnet mærke presset, ikke mindst fordi han selv anklages for at være en del af ulovlighederne. Han meddeler derfor at han trækker sig tilbage.

3. juni 2015 – Den første indrømmelse

Den 3. juni er en vigtig dag for hele skandalen, da den første store indrømmelse kommer på bordet. Det er tidl. medlem Chuck Blazer der indrømmer at have modtaget bestikkelse ifm. tildeling af værtskaberne i 1998 og 2010.

Samme Chuck Blazer har siden 2011 arbejdet som hemmelig agent for myndighederne i USA, for at få afsløret korruptionen. Så han har hidtil haft en vigtig rolle i hele sagen.

25. september 2015 – Schweiziske myndigheder starter sag mod Blatter

Så kommer den helt store (og sorte) dag, hvor de schweiziske myndigheder starter sagen mod Sepp Blatter. Han mistænkes for at have givet 2 mio schweizerfranc til UEFA-præsident Michel Platini.

Platini går i øvrigt efter at blive valgt som FIFA-præsident i 2016 – og afviser i øvrigt ulovligheder i sagen. To af de mest magtfulde personer i international fodbold, er del af en meget uheldig anklage.

29. september 2015 – Jack Warner udelukkes

FIFA udelukker Vicepræsident Jack Warner på livsstid. Deres komite mener at kunne bevise flere ulovligheder af Jack Warner.

8. oktober 2015 – Blatter og Platini bliver suspenderet

FIFA etiske komite er nu kommet til de to mest magtfulde herrer, Blatter og Platini. De bliver begge suspenderet på denne dag.

12. november 2015 – Fem kandidater godkendes inden præsidentvalget

Med udgangspunkt i de forrige hændelser, skal der findes en ny præsident for FIFA og denne dag bliver 5 kandidater godkendt. Der er tale om:

  • Gianni Infantino
  • Jerome Champagne
  • Prins Ali Bin Al Hussein
  • Salman Bin Ebrahim Al Khalifa
  • Tokyo Sexwale

I øjeblikket fungerer Issa Hayatou fra Cameroun som agerende præsident ifølge hjemmesiden.

18. november 2015 – Blatter og Platini taber appelsag

Efter at være blevet suspenderet har begge appelleret, men de taber sagen og derfor bliver suspenderingen ikke ophævet.

23. november 2015 – Den etiske komite åbner sag mod Sepp Blatter og Michel Platini

Den etiske komite i fodboldforbundet åbner en sag mod de to ledende præsidenter. Det er den juridiske del af komiteen der starter en officiel sag og de menes at fungere som en adskilt del af organisationen. Altså uden særlig interesse i at ville beskytte de to herrer.

11. december 2015 – Platini taber appelsag i CAS

Platini har valgt at appellere suspenderingen til den internationale sportsdomstol CAS, men bliver afvist. Hans 90 dages karantæne holder altså ved.

21. december 2015 – Blatter og Platini udelukkes i 8 år

De to præsidenter bliver afhørt i mange timer d. 17. og 18. december, inden at dommen kommer den 21. december 2015. De bliver begge udelukket for alle fodboldaktiviteter i 8 år, med baggrund i den omtalte betaling på 2 mio schweizerfranc fra Blatter til Platini.

Ingen af parterne har kunnet redegøre tilstrækkeligt for denne betaling, men vil begge anke afgørelsen. Platini har siden valgt at trække sit kandidatur til FIFA-præsidentvalget.

13. januar 2016 – Generalsekretær Jerome Valcke fyret

Sidste kapitel i skandalen lige nu er, at Det Internationale Forbund har valgt at fyre generalsekretær Jerome Valcke.

 

Det bliver nu spændende at følge udviklingen på flere områder. Dels hvem der vinder præsidentvalget i februar, om der gemmer sig flere skeletter i skabet og ikke mindst, om Blatter og Platini får held med deres appelsag.

Artiklen bliver opdateret som der kommer nye hændelser i sagen.